Når man er i et forhold, så ønsker man, at være der for hinanden. Man har fundet ud af, at man er bedre sammen, end man er hver for sig. Den enes styrker løfter den andens svagheder, og den anden vej rundt. Ting der var sjove at gøre for sig selv, er endnu sjovere, når man har den anden person med sig. Et forhold er altså et partnerskab, hvor begge personer får noget ud af, at have allieret sig. Det kan kun lade sig gøre, fordi begge partnere har en direkte interesse i at støtte den anden person.
Hvis man kun tænker på sig selv i et forhold, så går det meget hurtigt galt. Ingen har lyst til at være i et forhold med nogen, der bare tager og tager, og aldrig giver noget igen. Måske kunne man have et forhold, der var baseret på byttehandler. Hvis du gør en ting for mig, så gør jeg en ting for dig. Men det virker ikke særligt romantisk, og det skaber en masse begrænsninger. Hvem har dog lyst til at skulle holde regnskab i et romantisk forhold? Alt er altså lettere, hvis begge parter velvilligt giver til den anden. Et godt forhold er et, hvor I begge to aktivt leder efter måder, at støtte den anden på.
Jo bedre man er i stand til at forstå hinandens tankegange, jo lettere er det at bidrage positivt til den andens liv. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at kommunikation er kernen til ethvert godt forhold. Jo mere man snakker sammen, jo bedre en forståelse får man for hinanden. Jo bedre man forstår hinanden, jo bedre kan man støtte hinanden. Men hvordan kommunikerer man i praksis?
Kommunikationen er ganske oplagt i starten. Man snakker om sit liv, og deler ud af sine erfaringer og oplevelser. Ved at forstå den andens historie og fundament, får man en bedre forståelse af dem som menneske. Når man deler oplevelser sammen, så får man et indblik i, hvordan den anden person handler og agerer i mange forskellige situationer. Det er også noget der hjælper. Ærlig og åben kommunikation, når tingene går galt i forholdet, er også en ekstremt vigtig kilde til, at forstå hinanden bedre.
Men alle de ting sker jo rimeligt automatisk. Det er naturligt at lære hinanden at kende, når man dater. Det er naturligt at dele en masse oplevelser, når man er kærester og måske bor sammen. Det er også naturligt at arbejde på at forstå hinanden synspunkter, når man ender i et skænderi. Men er der monstro andre ting vi kan gøre for, at lære hinanden bedre at kende? Jo bedre man kender hinanden, jo bedre kan man støtte hinanden, og jo bedre bliver forholdet jo.
Jeg har personligt oplevet, at visse spil er rigtigt gode til, at bringe partnere tættere sammen. Det populære Partners spil er et rigtigt godt eksempel. I dette spil konkurrerer man imod et andet par, og det par der forstår hinanden bedst, vil typisk ende med at vinde. Spillet motiverer altså én til, at sætte sig i den andens sted, så man kan forstå dem så godt som muligt.
Et andet spil der egner sig godt til par er Ego. Jo bedre man kender hinanden, jo flere point kan man score i Ego-spillet. Når man gætter forkert, så lærer man desuden noget om den anden – og så står man jo endnu stærkere i fremtiden!